Hun følte at kun Gud kunne forstå hendes hjertesorg. Ved Den store Fastedag, den 8 marts 1946, fik hun stigmata på hænder og fødder, under det højre bryst og på panden. Hun græd også tårer af blod. Hun havde den nådegave: at mødes med Jesus, Jomfru Maria og andre Helgener, at gennemskue menneskers hjerter og deres samvittighed, at tale forskellige sprog (bl.a. hebraisk og tysk) på trods af at hun ikke kunne læse eller skrive.

 Małgorzata Piksa fra Studzienice fortæller: "Jeg kendte Katarzyna helt fra barndommen, da hun var et lille barn. Jeg oplevede hende altid som sømmelig, altid med rosenkrans, altid   smilende og glad, hun fortalte til enhver: lad være med at skændes, men find en fælles løsning med et smil. Jeg husker hende sådan, sømmelig, ren, smilende til enhver såvel gamle, unge som børn. Hun var åben over for alle.

 Dette vidnesbyrd kan ses i filmen