Katarzyna Szymon Polsk Stigmatiker

 

 HERRE JESUS OG KATARZYNA

 Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds søn.

 Og Jesus sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.

 Da sagde Jesus til sine disciple: Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. 

 Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.

 Den katolske kirkes helligste relikvie - opbevares i Johannes Døber-domkirken i Torino. Ligklædet blev fotograferet første gang i 1898 og udstilles meget sjældent, sidst i år 2000. Først i år 2025 fremvises det igen. Hvis man fotograferer ligklædet med dets skyggeagtige billede og derpå studerer det fotografiske negativ, så fremtræder som ventet selve klædet i negativ, mens den skyggeagtige skikkelse opleves som et fotografisk positiv.

 Spredt over skikkelsen ses blodpletter af forskellig størrelse.

 Josef fra Arimatæa købte og sammen med Nikodemus foldede om den døde Jesus. Ligklædet har siden 1898 været genstand for videnskabens interesse. Ingen relikvier er så grundigt undersøgt af så mange fagfolk  som Ligklædet i Torino. Hele denne tværfaglige interesse med bidrag fra atomfysikken, fysikken, kemien, biologien, lægevidenskaben, arkæologien, teologien, kunsthistorien og mange andre discipliner er samlet i sindonologien (gr. "læren om ligklædet").

 Galaterbrevet Kapitel 2 Paulus Skriver Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden hviler i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

 Den hellige Frans af Assisi bliver stigmatiseret. Han havde - under et langvarigt ophold under bøn og faste på Monte la Verna - en vision af en seksvinget seraf, en kærlighedens engel, 3m som bar et billede af Kristus.

 Den hellige Frans af Assisi hørte Jesu stemme fra korset i San Damiano-kirken: ”Frans, gå og byg min kirke op, som du ser styrter i fordærvelse.” Beundringen for Frans af Assisi bredte sig spontant blandt kristne af alle trossamfund og også blandt andre.

 Anne Catherine Emmerich levede fra 1774-1824 og var en  katolsk mystiker og visionær, en Augustinsk nonne ved Agentenberg kloster,

 Emmerich beskrev detaljerede visioner af Kristi lidelser,

 The Dolorous Passion of Our Lord Jesus Christ”. ”Jeg giver dig disse syner,” sagde Jesus en dag til Anna Katharina, ”og har til alle tider gjort sådant for at vise, at jeg er med min kirke indtil dagenes ende.

 På mirakuløs vis genvandt hun sit syn i 1923 gennem bønner til St. Theresa, ”Den Lille Blomst".

 Senere genvandt hun førligheden i løbet af et øjeblik. Fra 1923 har Therese fuldstændig afholdt

 sig fra at spise og drikke med undtagelse af en lille indviet oblat daglig.

 Skønt Therese til daglig kun kender det enkle tyske sprog, som tales i hendes lille by, siger hun under sine fredagstrancer sætninger, som sproglærde har identificeret som gammel-aramæisk. På et tidspunkter i sin vision taler

 Dr. Fritz Gerlick, redaktøren af et protestantisk tysk blad, tog til Konnersreuth for at "afsløre den katolske svindel",

 men endte med ærbødigt at skrive hendes biografi. Deres hellige liv er en daglig demonstration af den sandhed, som Kristus udtalte:

 "Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår gennem Guds mund".

 Padre Pio, eller Francesco Forgione som han blev døbt efter Frans, blev født i 1887 i en lille landsby, Pietrelcina, i Syditalien.

 Allerede som 5-årig modtog han sin første åndelige erfaring, og denne følges gennem hele barndommen af mange ekstaser og  åndelige tilsynekomster. Som 14-årig indtræder han i Den Franciskanske 1. Orden (Kapucinerne). Den 20.9.1918 år fik Fader Pio et syn. Hans hænder og fødder blev spiddet med en lanse. Kort efter begyndte det at bløde.

 Blodet flød fra sår, der langsomt udviklede sig og begyndte at ligne stigmata – de sår som Jesus blev påført på korset. Fader Pio forsøgte at skjule de guddommelige mærker på kroppen, men alligevel begyndte folk at valfarte til ham for at bede om helbredelse, og mange blev raske.

 Efter stigmatiseringen blev han udsat for hård kritik fra paven og forflyttet til et lille kloster langt fra større byer. Senere blev han taget til nåde igenog kom tilbage til sin oprindelige munkeorden.

 Padre Pio dør i 1968 som 81-årig og ligger nu begravet  i krypten på den kirke i San Giovanni Rotondo, som blev indviet til ”Our Lady of Grace”

 Frans af Assisi

 Anne Catherine Emmerich

 Therese Neumann

  De levede i vidt forskellige tidsepoker og lande og var lenvende bevis på Jesu Kristi lidelser.

 Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds søn.

 Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds søn.

 Hun følte at kun Gud kunne forstå hendes hjertesorg. Ved Den store Fastedag, den 8 marts 1946, fik hun stigmata på hænder og fødder, under det højre bryst og på panden. Hun græd også tårer af blod. Hun havde den nådegave: at mødes med Jesus, Jomfru Maria og andre Helgener, at gennemskue menneskers hjerter og deres samvittighed, at tale forskellige sprog (bl.a. hebraisk og tysk) på trods af at hun ikke kunne læse eller skrive.

 Katarzyna levede sit liv i nærheden af Katowice. I 1983 mødte pave Johannes Paul II hende i Katowice.

 Han omfavnede hende og sagde til biskop Bednorz, som var sammen med ham: ”Vær venlig at vise omsorg for denne person”.

 En masse menneser har hørt om Katarzyna - kun få kendte hende personligt.

 Małgorzata Piksa fra Studzienice fortæller: "Jeg kendte Katarzyna helt fra barndommen, da hun var et lille barn. Jeg oplevede hende altid som sømmelig, altid med rosenkrans, altid   smilende og glad, hun fortalte til enhver: lad være med at skændes, men find en fælles løsning med et smil. Jeg husker hende sådan, sømmelig, ren, smilende til enhver såvel gamle, unge som børn. Hun var åben over for alle.

 Maria Kuczka fortæller:

 Der kommer mennesker til Katarzyna Szymons grav i Kostuchna, mennesker hun var venner med da hun levede, for at bede om omvendelse blandt folk og om guds Barmhjertighed til hele verdenen.

 BØN

 Juristen Karol Kolba fra Bielsko fortæller: Man kunne sige, at det var Gud selv der sendte Katarzyna til os i de svære tider, som vi nu lever i. Gennem hendes store lidelser og bøn var hun i stand til at tiltrække folk omkring sig, selv om det slet ikke var hendes intention. Det var en hel speciel tiltrækningskræft, en tiltrækning gennem kærlighed og ydmyghed,som fangede folk.

 Søster Katarzynas sande kald var rosenkransbøn Vi ser tydeligt hvordan en person som praktisk talt ikke kunne læse eller skrive alligevel kunne - med bønnens magt - nå ind til de sjæle der var hende nær. Det bringer ord frem fra Lukas Evangeliet - hvor Jesus forkyndte i følgende orden: Til toldere: "Opkræv ikke mere end der er brug for". Til soldaterne: "Gør ikke mere end i er blevet beordret". Lignende ord videregives af Katarzyna ”vær glad for det du har", "efterstræb ikke for meget de materielle goder, som kan skade det sjælelige i dig. Katarzyna Szymon fortællinger lå tæt op på dem fra Johannes Døber, desværre var det ikke alle som lyttede.

  Frydek: ikke langt fra stedet findes en skråning - et sted hvor der for 500 år siden var en landsby der gik til grunde sammen med kirken. Det var lige der, hvor den Hellige Jomfru Maria åbenbarede sig for Katarzyna den 24. juli 1954 - som Verdens Dronning. En af de opgaver hun stillede var, at der blev lavet en figur af hende, med det samme udseende og form som hun åbenbarede sig i. En hjælpende hånd ved udførelse af denne opgave stillet til Katarzyna var den i dag afdøde Karol Wojtala, som sørgede for at hun kom i kontakt med billedhuggeren Franciszek Masoż fra Rybnik.

 Figuren af Guds og Verdens Moder stod i mange år i Karol Wojtalas lille hus i Frydek

 Gæstfri vært åbnede døren for enhver der ville ind for at bede. Der kom specielt mange folk for at bede helle natten. Tit var Katarzyna en af deltagerne

  I dag er figuren af Guds og Verdens Moder permanent anbragt i hovedalteret i den nybyggede kirke i Frydek, som dem Hellige Jomfru Maria fortalte om i sin åbenbaring

 Kararzyna Szymon havde ikke eget hus. Sømmeligt fandt hun husly hos gode og gæstfrie mennesker. Længst, helt fra år 1946, boede hun i Pszczyna. De sidste år af sit liv tilbragte hun hjemme hos frue Marta Godziek i Katowice - Kostuchna

 Katarzyna boede her, i dette her hus, permanent fra 1981 år. Der kom mange mennesker på besøg: læger, præster, lærere, forskellige munke og nonner. Hun hjalp dem med alt muligt, gav godt råd hvordan de skal leve og hvordan de skal lide.Varelset hos fru Marta Godiek, hvor Katarzyna led, bad og tog imod pilgrimme fra den 13. november 1981 til den 24. august 1986.

 Dette er værelset hvor Katarzyna boede indtil sin død, alting er bevaret ligesom dengang hun levede, sengen er også stadig på sin plads.

 Der er ikke mange billder af Katarzyna Szymon, de fleste af dem blev udarbejdet af Edward Ożóg fra Bielsko-Biała. 

 Jeg lavede en hel del amatørbilleder. Jeg spurgte altid - om hun tillader jeg laver billeder, da hun ikke var glad for at blive fotograferet, ikke brød sig om at blive opreklameret. Hun sagde, hun ønskede være sømelig, ikke en grund for reklame, efter hendes død kunne vi vise billederne frem, hvis vi gerne vil, men ikke fordi det var noget som hun efterspurgte. Hun fremhævede, at hun er et simplet menneske, ligesom alle os andre, at hun tog store lidelser for os alle, og for alle de synder, som findes i verden. Hun led meget. Jeg foretrak at komme til hende de dage hvor der ikke var nogen pilgrimme -som regel om fredagen, hvor lidelserne næsten altid var mest fremtrædende. På disse tidspunkter var det sørgeligt at se på alle de sår - hvordan tornekronen på hendes hovedet blødte. Man kunne se hvordan dråber af blod sivede ud af huden, og endnu værre de blodagtige tårer. Hele øjne var som oversvømmet i blod. Tårende trillede ned af kinderne helt ned til hagen. Blodet var meget tydeligt. En gang da jeg lavede billeder, tog en af præstene - jeg vil ikke pæcisere hvem - det er ikke så afgørende - og rejste til Rom for at give billederne til paven. Disse billeder lavede jeg om morgen - det var fredag - det var noget jeg havde fået lov til. Og så lavede jeg disse billeder. Det var et øjeblik hvor Katarzyna sagde: "Jeg vil ikke vise mig sådan over for paven" hun gik på badeværelse for at vaske sig og fjerne alt blodet. Inden hun var kommet tilbage gennem gangen - var blodet kommet frem igen på hendes ansigt.

 Marta Godzieks hjem var åben for alle dem som gerne ville mødes med Katarzynka. Det var tit at Basia kom på besøg - hun studerede medicin – i dag er hun allerede læge.

 Det var med den her vogn jeg kørte Katarzyna Szymon. Det var i år 1978 jeg lærte Katarzyna Szymon at kende. Det var en tid hvor jeg blev meget syg - med hende som mellemled blev jeg helbredt - Jeg besluttede tilgengæld at køre hende til alle mulige vidunderlige mirakulløse steder.

 Turza - et sted nær ved Katowice - hvor der er et kendt Marias sanktuarium under Vor Frue af Fatima

 Katarzyna og henes chauffør kørte her til den 13. og 29. hver måned, for at, sammen med de tilkommende pilgrimme, deltage i de nattelige bønner.

 I disse bodsnætter bliver det Hellige Sakramente båret frem i procession.

  Pilgrimme med lysestager i deres hænder følger efter Ham, som af kærlighed til menneskerne, blev til det evige livs føde.

 I løbet af pavens anden pilgrimsrejse til Polen, kom der i katedral i Katowice til et kort møde mellem Johannes Pauls II og Katarzynka.

 Katarzyna Szymon sad dengang i katedral på en lille lav sammenklappelig stol. Hellige Fader rejste sig og gik hen til de syge helt uden at vide noget om, at Katarzyna Szymon befandt sig i katedralen, han gik lige til hende og knælede. Det var der jeg flyttede mig et par eller tre meter væk, for ikke at høre hvad de snakkede om. Senere gik den Hellige Fader til de andre syge, og da han kom tilbage gik han igen atter til Katarzyna Szymon, igen knælede han, tilbød hende en rosenkrans og forskellige hellige billeder. Igen snakkede de, men jeg ved heller ikke om hvad, da jeg atter igen flyttede mig til side.

 Fortæller Fader Aleksy Płatek

 På andet år af studiet af teologi og filosofi da jeg for første gang besøgte Katarzyna Szymon, fortalte hun mig: ”Du vil blive præst”. Det hjalp mig i mine studier, ikke lettere, svære studier, og i bøn og i det daglige liv. I dag takker jeg Gud for, at over seks år er gået i præsteskab.

 Det var en kvinde, der var meget enkel og ydmyg.  Jeg følte, det var hendes kald at lide og bede. Hun plejede tit at sige: Jeg er en simpel kvinde Ganske vist kunne hun hverken læse eller skrive, men hun havde en stor visdom. Visdom fra Gud, visdom fra Helligånden. Man kunne føle, at hun var forenet med Gud gennem bønnen. Man kan sige, at hun aldrig skilte sig af med sin rosenkrans. Hun havde den altid med. Da der kom folk for at besøge hende - gav hun dem korset , for at de skulle kysse det, som et kærlighedstegn.

 Fader Marian Więckowski fortæller: Jeg lærte Fru Katarzyna Szymon at kende i 1979 i Kostuchna. Hr. Płonka førte mig til hende og siden det besøgte jeg hende i fem år. Jeg havde mulighed for at tale med Fru Katarzyna, men var også vidne til ekstaser, som hun fik. 

 Jeg kom også et par gange med Den Hellige Kommunion, og to eller tre gange holdt en Messe efter Fru Katarzynas anmodning.

 Katarzyna Szymon modtog stigmater - Kristi fem sårmærker den 8. marts 1946, den første fredag i Fastetiden. I begyndelsen var sårene små, og det lykkedes for Katarzyna at holde dem skjult. Med årene blev de dog større og større, og begyndte at bløde kraftigere.

 Jeg lærte Katarzyna Szymon at kende i efteråret 1984. Jeg kan udtale mig om hendes stigmater som læge. Jeg må sige, at jeg dengang for første gang i mit liv så virkelige stigmater. Det var runde, flade, størknede sår på begge sider af hænderne og fødderne, med diameter ca. 3 cm. Huden omkring skorperne var ujævn. Man har fortalt mig, at stigmaterne blev på forskellige vis undersøgt. Blandt andet blev skorperne fjernet, og så kunne man se friske ar. Jeg var også engang vidne til blødning fra disse stigmater. Det så sådan ud, at der langs kanten af skorperne viste sig en rand af blod og serum, som bredte sig strålevis ud, som om den kom fra under disse skorper. Da duftede det af violer eller roser. 

 Katarzynkas lidelser blev altid større i Fastetiden, på en særlig måde led hun sammen med sin Mester. 

 Det var i Påskeugen, hun faldt tre gange. Ligesom Vorherre Jesus. Sårene åbnede sig vidt. Man kunne se den forfærdelige smerte, det frygteligt blege ansigt. Blod kom ud af panden, der hvor Jesus havde tornekronen på. Det kom sivende fra hudporer. Derefter døden. Jeg vil helst undgå at beskrive det, fordi det virkelig var hjerteskærende. Disse øjeblikke vil jeg aldrig glemme – hvad der skete, hvordan det skete. Det tog lang tid. Sveden løb ned over ansigtet, pupillerne næsten bristede, tårer kom ud af øjnene. Hun befandt sig i sådan et tilstand i ca. 20 minutter som om hun var uden for denne verden. Jeg troede ikke, hun ville komme til bevidsthed igen.

 Katarzyna Szymon holdt ikke kun de fysiske smerter ud uden et klagende ord, men altid med tilgivelse i hjertet tog til efterretning andres usande og urimelige meninger om hende – endda bagtalelser. 

 Det gjorde mest ondt, at folk forfulgte Katarzyna. De sagde, hun selv sårede sig. Jeg var i seks år øjenvidne til det, jeg så det hele, og jeg kunne bemærke, at hun ikke gjorde det selv. Hun blødte spontant om onsdagen og fredagen blodet sprang ud af sårene - siden, hovedet, øjnene, fødderne.

 Katarzyna fik utrolig rige mystiske oplevelser. Da hun ikke med egne kræfter kunne gå i kirke, fik hun Den Hellige Kommunion fra Himlen. 

 Dette mirakel gentog sig mange gange i tilsstedeværelse af mange vidner.

 Det var et sådant glædeligt øjeblik, da Herre Jesus kom til Katarzynka i form at en hvid Hostie, svævende i luften.  Ordene strækker ikke til at udtrykke det. Men først og fremmest denne overjordiske duft - der lignede parfume, liljer eller roser. Da Herre Jesus nåede frem til Katarzynas mund, faldt alle på knæ, med glæde, fordi det var den levende Jesus, der kom til Katarzyna. Herre Jesus blev meget længe på tungen, og hvem der bar Hostien, så vi ikke. Det var som om den svævede i luften til Katarzyna. Derefter sagde Katarzyna, at det var selve Herre Jesus, der bragte den til hende, at han havde bare fødder og en lang hvid klædning på. Men der var ikke en eneste del af hans krop, der så sund ud, det var som om hele kroppen var skåret med en kniv Han havde større og mindre skrammer på kroppen – ligesom menneskelige synder. På den måde gav Herre Jesus selv sin krop til hende. Disse øjeblikke er de lykkeligste i mit liv. 

 En af de sidste præster, der lærte Katarzyna at kende et par måneder forud for hendes død, var Fader Jan Czekaj.

 Katarzyna Szymons tilstand, da jeg mødte hende, var meget svær. Hun var enormt syg, men hun klagede overhovedet ikke. Hun plejede at sige, at: „det er tid til at gå, jeg skal forberede mig til den sidste rejse”. Men hun var ikke bange, hun var sikker på, at når hendes jordiske pilgrimsfærd var overstået, ville hun få det, hun troede på, og havde tillid til.

 Katarzyna Szymon døde den 24. august 1986.  Umiddelbart efter hendes død, begyndte stigmaterne, som hun bar i 40 år, på en mirakuløs måde at hele, hvilket bekræfter, at de var af overnaturlig karakter. 

 Hvis de var falske -  det vil sige lavet med nåle, eller nogen kniv -  ville de have blevet der efter hendes død. Men her  - allerede to timer efter dødens indtræffen, og fire dage efter var sårene helet op. Det vil sige, det var som om blodet fordampede. Huden blev udglattet og man kan konstatere, at på det tidspunkt, Da Katarzyna skulle begraves, var blodet forsvundet.

 Da jeg d. 28. august kom til begravelsen, kunne jeg se, at hun ikke længere havde nogen sår på hænderne.  De var helet op, og kroppen var blød, på trods af, at det var gået fem dage fra hendes død. Der var heller ikke nogen ubehagelig lugt. Tværtimod – det var som om det var en lugt af et raskt menneske.  

 Den 16. november 1985, på  helligdagen for Jomfru Maria, den Barmhjertige Gudsmoder, og nok kun takket være Hende, blev med et amatørvideokamera optaget, et helt usædvanligt og enestående dokument,  det vil sige Katarzyna Szymons ekstase.

 EKSTASE: O Jesus, o Jesus, du ser – gode Jesus. Du er så grusomt blevet myrdet af det syndige folk. De har myrdet Dig, o Jesus, og sømmede dig fast til Korset, o Jesus. O Jesus, elsk, alle dine børn, o Jesus. Elsk dem, som har forladt Dig, o Jesus, og tag dem ind til Dig. Græd ikke, o Jesus, giv mig disse tårer o Jesus, græd ikke. Kommer alle disse børn i Himlen? O Jesus, kommer også de, der korsfæster Dig, i Himlen?  Hele verden korsfæster Dig, o Jesus, hav medlidenhed, hav medlidenhed med Dine børn, o Jesus. Bevar dem og tag dem alle til Himlen. Både de uforbederlige drankere. Og dem, der har begået den forfærdelige synd, utugt. Og de brudte ægteskaber, de ufødte børn. Tag dem op til Himlen, o Jesus, tilgiv dem alt, o Jesus, drag omsorg over for dem, o Jesus,

 „Jesus, jeg elsker Dig. Forlader du mig virkelig ikke, Jesus, forlader du ikke de børn, der er kommet her? Tag dem i din varetægt”. 

 „Datter min -  jeg vil sørge for dem – de skal ikke fortabes. De skal gøre bod og jeg vil åbne Himlen for dem. Man skal bede meget mere rosenkrans. Man skal gøre bod og opofrelse. Tænk over min lidelse, alle sammen. Har I forstået det hele? Den, der ikke elsker mig og ikke giver sig selv til mig, har ikke noget liv i sig selv! Og den, der elsker mig, vil altid være ved min side. Og jeg vil overgive Jer i Min Faders varetægt .

 SANGEN: Som rosenblomst blandt skarpe torne, som tegn fra Gud for denne syndefulde verden, levede her på denne jord, sammen med os, en simpel, udannet, uformuende pige. Gud valgte hende, og gav hende et kors, som hun bar til sine dages ende. Kilden for hendes udholdenhed var altid Mesteren Jesus og hun ofrede Ham sine lidelser. Blodige tårer, gennemborede hænder, fødder og siden. Det er Kristi stigmata, Evangeliets ”stempler”. Det er for dem, der er vantro som Thomas, for dem, hvis tro er svag, for at give dem styrke, så de ikke forsager Gud!  Så de følger Kristus og vil tjene Ham,  og bruge alle deres talenter til Guds Ære.

 Og selv om hun er gået bort, til det sted, som Gud har forberedt for sine tjenere, så vil synet af de Guddommelige Sår og stigmatikerens navn ”Katarzynka” forblive i folkets hjerter. 

 I totusinde år – ifølge tidligere profetier et par tusind år længere – vedgår mennesker igen og igen deres mangfoldige direkte kontakter med Jesus Kristus.

  Til trods for forskellige karakterer, forskellige religiøse filosofiske og videnskabelige baggrunde, viser de uafhængig af hinanden noget beslægtet. De taler om den tilstedeværende realitet af Kristus; også om muligheden for andre at forberede sig på lignende oplevelser; Dette er ikke bare teoretiske, men praktisk gennemførlige, positive trin af påvirkninger.

 „Jeg har endnu meget at sige Jer; men I kan ikke bære det nu. Men når Han, sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede Jer til hele sandheden" (Joh.16:12-13)